Okklusionstræning, også kaldet BFR eller “blood flow restriction” er en super god måde at træne på, hvis man står i en situation, hvor man af en eller anden årsag ikke kan holde til at træne tungt. Det gælder selvfølgelig i mit scenarie, og giver det rigtig god mening at tage fat i denne træningsform.
Fit og Sund i Aarhus
Jeg blev kontaktet af Mette fra Fit og Sund i Aarhus, som gerne vil hjælpe mig med udlån af okklusionsudstyr af højeste klasse. Under denne kategori findes alt fra helt almindelig straps til mere avancerede løsninger med trykmålere.
Udstyret, som jeg låner i denne træningsperiode, er fra Occlude – en danskejet virksomhed. Det er i praksis bestående af en manchet, som der kan pumpes luft i. Tilhørende er en pumpe med trykmåler – det giver sikkerhed for, at trykket er lige præcis det, det skal være. Det er en fordel, da man så er sikker på, at man hverken har for meget eller for lidt tryk på.
Det er første gang, jeg besøger Fit og Sund i Aarhus (den på Karupvej), og jeg må give en varm anbefaling herfra – faciliteterne er gode, personalet er venligt og det ser desuden ud til, at de har god kaffe også 🙂

Mit program de næste 3 uger
Jeg starter forsigtigt ud med et introduktionsprogram, som består af 6 træner (et program om dagen):
- 20-10-10 gentagelser med 90 sekunders pause
- 20-10-10-10 med 60 sek pause
- 25-10-10-10 med 60 sek pause
- 25-12-12-12 med 60 sek pause
- 30-12-12-12 med 60 sek pause
- 30-15-15-15 med 60 sek pause

Herefter er det en mere fast struktur med lidt forskellige valgmuligheder:
- 8-10 min kontinuerlig udførsel af 10-25 gentagelser i 3-4 øvelser (altså med tryk på hele tiden)
- 8-10 min kontinuerlig udførsel af 5 sek isometriske kontraktioner med 5 sek pause
- 5 x 5 min uden øvelser med 3 min pause imellem uden manchet
Hvordan føles det så at lave okklusionstræning? I næste artikel sammenfatter jeg introduktionsprogrammet og fortæller nærmere om, hvordan det er.