Eiger Ultra E16, 2022 – #4

Knap 2 uger efter EM, havde jeg fået mig meldt til Eiger Ultra E16 – et bjergløb i Schweiz med udspring og mål i Grindelwald på 16 km. Der var desuden mange andre distancer, og løbet er et af de helt store løb i UTMB-regi, så jeg kunne se frem til et velorganiseret løb med […]

Knap 2 uger efter EM, havde jeg fået mig meldt til Eiger Ultra E16 – et bjergløb i Schweiz med udspring og mål i Grindelwald på 16 km. Der var desuden mange andre distancer, og løbet er et af de helt store løb i UTMB-regi, så jeg kunne se frem til et velorganiseret løb med hård konkurrence.

Ifølge mit ur (Garmin Forerunner 955 Solar), fik jeg ruten til at være 16,7 km med 854 højdemeter – her med størstedelen af de positive højdemeter på de første 6,5 km, imens de negative særligt lå fra 13 – 14,8km og fra 15,5 km til mål. Med andre ord var særligt nedløbet rigtig stejlt, og lårmusklerne blev virkelig sat på arbejde!

Allerede da starten gik var det klart, at der var godt fart i forreste mand, Philipp Stuckhardt, som også ender med at vinde løbet i suveræn stil i tiden 1:15.51.

Jeg lagde selv ud i eget tempo, og fra starten af bjerget trak også Demian Schaedler foran mig. Jeg kunne se ham de meste af stigningen, men “klog af skade” forsøgte jeg at holde fokus på egen intensitet, hvilket jeg tror var en rigtig god ide 🙂

Omkring slutningen af den lange stigning blev jeg indhentet og overhalet af Angus Wright; en ung gut, som løb utrolig flot på særligt de helt stejle segmenter, hvor jeg nok selv stadig har lidt at arbejde med, for at kunne få det optimale ud af min form.

Jeg fortsatte dog ufortrøden min egen plan, og kunne desuden ikke se andre bagved, så det lod til, at jeg ville ende som nummer 4, hvis løbet fortsatte som nuværende.

På de helt stejle nedløb havde jeg en bedre oplevelse, end jeg tidligere har haft – det kan altså godt svare sig at øve sig, hvis man vil forbedre sin teknik disse steder 🙂 Jeg føler dog stadig, jeg har noget at hente her på både teknik og rent fysiologisk tilpasning til belastningen fra stejle nedløb.

Jeg ender på 4. pladsen i tiden 1:19.42 med ca. 1 minut op til nr 3. Top 5 blev:

1: Philipp Stuckhardt – 1:15.51

2: Angus Wright – 1:17.35

3: Demian Schaedler – 1:18.43

4: Max Boderskov – 1:19.42

5: Vincent Wahli – 1:22.54

IMMOVATION News-Blog har lavet en video af Philipp Stuckhardts løb – det kan måske give et lille indblik i, hvordan løbet var:

Race report: Vouga Trail Ultra 2025

Målfoto taget af Tiago FerreiraUltra trail - kan man føle sig FOR klar? Kroppen føltes super klar - næsten for klar? Det sitrede i hele kroppen for...

Trimalleolær fraktur: Fjernelse af plade og skruer

Det er nu 14 måneder siden, at jeg brækkede anklen til VM i trail. Her fik jeg indopereret en plade på ydersiden samt i alt 14 skruer - 2 på...

Skotest: Asics Metafuji trail

Asics Metafuji trail - en spændende sko, som er målrettet performance - men som samtidig sagtens kan bringe dig komfortabelt gennem et ultra...
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop