EM i Trail 2022 er for mit vedkommende vel overstået, omend jeg nok kan glæde mig over ømme ben de kommende par dage 🙂 Her kommer lige et lille skriv om løbet.
Valg af grej
I trail kan valg af grej have afgørende betydning for løbet, og derfor blev der også grublet en del over det på forhånd.
Med udgangspunkt i, at jeg kunne se, at ruten indeholdte flere segmenter på ujævne klipper og sten, blev jeg lidt i tvivl om, om mit oprindelige valg (Salomon Pulsar SG) var en for ustabil sko til den slags terræn. Jeg var dog så heldig at få en Hoka Tecton X til test fra Løbeshop.dk, og allerede efter første tur i skoene var jeg ikke i tvivl om, at de var et mere passende valg til den slags rute. Selvom de vejer en smule mere, så giver de til gengæld rigtig god beskyttelse under foden, og tilbyder langt mere stabilitet i både under- og overdel, hvilket også viste sig at være en vigtig egenskab på ruten.
Vil du gerne læse min fulde anmeldelse af skoene, så kig ind forbi Løbeshop.dk’s inspirationsafdeling, hvor du kan finde anmeldelsen inden for nærmeste fremtid.
Hvad angår væske, så var der depoter undervejs, men for ikke at have yderligere at bekymre mig om, så valgte jeg blot at løbe afsted med en 330 ml plastikflaske med lukkelåg på (med et brev Maurten 160 blandet i) – så kunne jeg drikke, når jeg har brug for det, og smide den på et passende tidspunkt, hvilket i praksis blev ved depotet halvvejs ude.
Fuld fart frem!
Jeg havde på forhånd ikke andre forventninger til de 17,6 km, end at det ville blive hårdt, og at der ville være mange meget hurtige løbere med. Planen var klar: Løb så tæt på grænsen som muligt hele vejen.
Det lyder måske banalt, men det er faktisk ikke så let at ramme grænsen – i trailsammenhæng kan jeg hverken bruge puls eller pace, og må altså “bare” mærke efter og satse på, jeg rammer rigtigt.
Efter vi er lukket gennem call-room’et har vi en strækning på 150-200m ved startstregen, hvor vi kan varme op indtil starten går. Når vi nærmer os start, kaldes løberne hen til linjen, og afventer signalet. På bedste atletikvis høres først “On your marks…”. Få sekunder efter gå startskuddet, og alle sætter afsted i fuld fart – der er altså ikke nogle her, som har planlagt et roligt udlæg!
Jeg følger min egen plan, og ligger nok i den sidste fjerdedel af feltet efter 500m. De første 6 km af ruten er mere eller mindre opad bakke hele vejen med enkelte små “rul” på højdekurven, og som vi bevæger os op ad bjerget henter jeg stille og roligt flere løbere, og ligger også i front i forhold til det danske hold.
Oppe omkring toppen er jeg kommet op til en gruppe af 3 løbere fra Irland, og vi skiftes til at løbe fra hinanden på nedløbet. Vi kommer over halvvejs, og skal nu igen op ad bjerget på en ca. 2,5 km lang stigning fra omkring 820 højdemeter til 1100 (ifølge mit Garmin 955 ur). På stigningen får jeg sat afstand til et par af de irske løbere, imens den tredje sætter afstand til mig og er rigtig godt kørende på det stejle opløb.
På toppen er der fra 12 til 14,5 km et stykke, som overvejende går nedad, men i undulerende facon med både små bakker undervejs og fede singletracks inde i skoven. På dette stykke får jeg lukket hullet til den 3. irske løber igen, og overhaler ham så vidt jeg husker lige omkring det sted, hvor nedløbet mod mål starter. Nedløbet starter fra ca. 14,5km i 971 meter og slutter nede i 651 meter.
Han hægter sig på mig, og vi overhaler yderligere en eller to undervejs. Lidt nede af nedløbet er jeg så uheldig/klosset/ukoncentreret/træt, at jeg overser en lille sten/klippe, der stikker op ad jorden, hvilket resulterer i, at jeg lander i noget der ligner en supermand-position og slår desværre også knæet lidt i faldet. Det er dog ikke værre, end at jeg er hurtigt oppe igen, men det koster desværre 3 placeringer, som jeg ikke når at hente igen, inden jeg kommer i mål.
Jeg slutter af med en sluttid på 1.17:17, og jeg får desuden en samlet distance på 17,88 med 854 højdemeter. Det gav mig en 39. plads til mit første EM, og en placering som første dansker i mål på distancen. Jeg er ovenud tilfreds, selvom det selvfølgelig er ærgerligt at smide 3 placeringer på at snuble! Min plan lykkes i hvert fald, og jeg er endnu en kanon trail-oplevelse rigere – en, jeg forhåbentlig aldrig glemmer!