Du har måske hørt om laktattærsklen, tærskeltræning, tærskeltempo eller måske endda ventilatoriske tærskler? Måske har du stødt på “laktattærsklen” på dit Garmin ur?
Kært barn har mange navne, og det kan være lidt forvirrende at finde rundt i – herunder giver jeg dit et overblik over, hvad tærskler er for noget, og hvad du kan bruge dem til.
Løb og tærskler: der er to – ikke én!
En tærskel kan tænkes som et skifte – altså et punkt, hvor der på hver sin side heraf sker to forskellige ting.
Når vi taler om tærskler og løb, så handler det om, hvordan vores krop genererer energi på – den kan gøre det på forskellige måder, alt afhængig af intensiteten, og tærsklerne er så at sige med til at definere grænserne for de forskellige energisystemer.
Ved du ikke, hvad aerob og anaerob er for noget, kan jeg anbefale dig at tage et kig forbi denne artikel, hvor jeg forklarer begrebet:
Ventilatoriske tærskler og laktattærskler – hvad er forskellen?
Forskellen på ventilatoriske tærskler og laktattærskler er blot, om man finder tærsklerne ved hjælp af iltoptagelsesudstyr eller laktatmålinger.
Laktatmålinger har den fordel, at det er relativt billigt at anskaffe sig udstyr, som kan måle laktatniveauet. Ulempen er, at du skal bruge en dråbe frisk blod, hver gang du skal lave en måling – udover at det betyder en masse fingerprik, så betyder det også af praktiske årsager, at du får relativt få datapunkter.
Iltoptagelsesudstyret har den fordel, at du får et datapunkt, hver gang du laver et åndedrag. På den måde får du altså mange flere datapunkter, og du kan derfor mere præcist pege på, hvor tærsklerne er henne, og hvornår de indtraf.
Det er dog væsentligt at understrege, at iltoptagelsesudstyret bør være højeste kvalitet – der findes flere (billigere) udgaver, som dels ikke kan måle lige så mange ting, og dels blot har alt for stor usikkerhed i målingerne.
Jeg anbefaler derfor iltoptagelsesudstyr, hvis du gerne vil finde dine tærskler – ganske enkelt fordi, det er mere nuanceret.
De ventilatoriske tærskler – hvad er det?
Der findes to ventilatoriske tærskel:
- Første ventilatoriske tærskel (VT1)
- Anden ventilatoriske tærskel (VT2)
Tærsklerne bruges oftest til at opstille træningszoner med – på den måde får du en opdeling af forskellige intensitetsområder (fx pulsområder), og får et bedre udbytte af din træning.
Det kunne eksempelvis være, at din første tærskel er ved puls 145. I så fald kan du med fordel holde dig under 145 i puls på alle dine rolige joggeture.
Vil du gerne læse mere om træningszoner, kan du herunder se, hvordan vi bruger træningszoner hos RunMax:
Første ventilatoriske tærskel
Første ventilatoriske tærskel er den højeste intensitet, du kan løbe ved, uden at få så meget aktivitet i de anaerobe systemer, at du ophober træthedsstoffer.
Denne tærskel er ikke blot meget svær at mærke sig til, men er også utrolig vigtig – meget forskning tyder nemlig på, at du bør lægge ca. 80% af din løbetræning under denne tærskels intensitet!
VT1 bruges altså til at definere den øvre grænse for al den løbetræning, der ikke skal være hård
Anden ventilatoriske tærskel
Anden ventilatoriske tærskel er lidt lettere selv at opdage – når du bevæger dig over denne tærskels intensitet, vil din vejrtrækning begynde at “stikke af”, og det bliver markant hårdere – du kan af samme grund heller ikke løbe nær så længe ved VT2, sammenlignet med ved VT1.
VT2 bruges til at definere den nedre grænse for al din højintense træning (intervaltræning mm.)
Hvordan finder man de ventilatoriske tærskler?
Der er kun én valid måde at finde de ventilatoriske tærskler på – nemlig med en iltoptagelsestest.
Med iltoptagelsesudstyret på, starter du ved lav intensitet, og her fra øges intensiteten gradvist. Fortsætter du helt til maksimal indsats, får du også din VO2-max, og dermed dit kondital.
Der bruges mange forskellige protokoller – vil du gerne vide, hvordan protokollen foregår hos RunMax, kan du læse mere her: