Løb: vVO2max – hvad er det, og hvad bruger man det til

Er du nysgerrig på løbeteori, så er vVO2-max en af de definitioner, du med fordel kan kende til, hvad end du er stødt på det i forbindelse med en løbetest, en bog eller artikel om løbetræning eller noget helt tredje.

Hvad er vVO2-max?

I “vVO2-max” ligger faktisk information om, hvad det er. “v” står for “velocity” – altså hastighed, og “VO2-max” står for maksimal iltoptagelse.

vVO2-max er den laveste hastighed, som gør at du rammer maksimal iltoptagelse.

For at måle vVO2-max, skal du på et løbebånd, mens der måles på din iltoptagelse med iltoptagelsesudstyr. Her starter du “submaksimalt” – altså langsommere end du maksimalt kan løbe på de aerobe systemer, eller på almindelig dansk ved et lavere og ofte relativt let tempo. Her fra øges hastigheden gradvist.

Som hastigheden stiger, stiger din iltoptagelse også. På et tidspunkt sker der dog (hos de fleste) det, at iltoptagelsen ikke længere stiger, selvom hastigheden stiger. Den hastighed, hvor iltoptagelsen flader ud, er da vVO2-max.

vVO2-max er en interessant faktor, da den faktisk er en ret god præstationsmarkør (i hvert fald i fladt terræn). Kan du efter en træningsperiode løbe hurtigere, før du rammer maksimal iltoptagelse, så er der rigtig gode chancer for, at du er blevet en bedre løber.

Vil du gerne kende din vVO2-max, kan du booke en tid til løbetest hos RunMax – her får du både træningszoner, vejledning, tærskler og vVO2max defineret ud fra målingerne og Max’ analyse i en og samme test.