En løbetest kan være flere ting. I denne artikel skriver jeg om løbetests med henblik på at få lavet træninszoner.

Vil du gerne læse om de forskellige typer af løbetests, så se nærmere i denne artikel: “Løbetest: Har jeg brug for det?”

Inden vi dykker ned i, hvor ofte du med fordel bør få lavet en løbetest, så vil jeg herunder ridse de to mest anerkendte metoder op.

Løbetest med iltoptagelsesudstyr eller laktatmåling

Begge typer af tests har hver deres fordele og ulemper; du kan købe en laktatmåler for et relativt lavt beløb, og lave tests selv, imens iltoptagelsesudstyret koster rigtig mange penge, og derfor ikke er noget, som løbere kan have stående derhjemme.

Ulemper ved laktatmålinger

Der er dog også ulemper ved laktatmålingerne.

 – Først og fremmest skal du prikke hul i fingeren, hver gang du skal måle, da det er via en blodprøve, at laktatmåleren måler niveauet af laktat.

 – Det giver samtidig en naturlig begrænsning på, hvor mange datapunkter du kan have i løbet af en test. Derfor bliver der større usikkerheder i forbindelse med denne test, da der typisk er større spring i intensitet fra måling til måling. 

– Til slut får du ikke nogen information om, hvordan dine aerobe energisystemer opfører sig i forhold til hinanden; du kan eksempelvis ikke via laktatmålinger se, om du forbrænder fedt eller kulhydrat.

Løbetest med iltoptagelsesudstyr

Iltoptagelsesudstyret giver tæt på det modsatte diagram af fordele og ulemper. Den mest åbenlyse ulempe er omkostningen ved udstyret.

Fordelene ved iltoptagelsesudstyret er overordnet, at man kan få flere informationer, samt et mere nuanceret og præcist billede af, hvordan kroppens energisystemer opfører sig. Det kræver dog iltoptagelsesudstyr af god kvalitet, så her bør du være opmærksom. Dårligt iltoptagelsesudstyr kan ikke blot betyde usikre målinger, men også mangle væsentlige målinger – herunder CO2-produktionen, som er meget vigtig for at få det fulde billede af, hvordan energisystemerne arbejder. 

– Godt iltoptagelsesudstyr giver et datapunkt hver eneste gang, du gennemfører et åndedrag 

– Du får information om din iltoptagelsesevne og kondital (heraf også VO2max, hvis intensiteten i testen er maksimal)

– Du kan identificere din evne til at forbrænde fedt, hvilket kan have stor betydning for, hvor hårdt du bør træne på de rolige løbeture (hvis du forbrænder for meget kulhydrat på de rolige dage, mangler du dem til de højintense dage)

Hvor ofte skal jeg testes?

En test vil altid have en usikkerhed. Denne usikkerhed er dagsformen. Nogle dage er du mere frisk end andre dage. Det gælder selvfølgelig både for træning og test. Derfor giver det heller ikke mening at testes alt for ofte.

Hvor ofte du med fordel kan få lavet en test, afhænger af flere faktorer. Herunder både dit udgangspunkt og dit ambitionsniveau.

Desto længere tid imellem tests, desto større usikkerhed i træningen (fordi formen har rykket sig). Som generelt råd anbefaler jeg ikke at få lavet tests oftere end med 3 måneders mellemrum. For mange vil det passe rigtig godt med 2 tests om året – det passer for mange også med, at testen laves i forbindelse med en ny træningsblok.

Testes du blot én gang om året, så risikerer du at træne upræcist i en længere periode, og dermed få et lavere udbytte af din træning. En anden risiko er, at du træner noget, som du ikke responderer særlig godt på: Studier viser helt generelt tydelige individuelle forskelle på, hvordan forskellig træning påvirker løbeformen. Derfor er testen også et rigtig godt redskab til at evaluere på, om træningen har haft den forventede effekt eller ej.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop