Mit første trail ultraløb – Vouga Trail Ultra

Før jeg løb trail, havde jeg fuld gang i et forsøg på at løbe under 2:00 på 800m – velvidende at jeg dog aldrig bliver en god 800m-løber, da jeg simpelthen ikke kan løbe hurtigt nok til at kunne følge med. Rejsen var dog meget givende, og den fart, som jeg trods alt fik ud af det, har jeg også haft gavn af på de længere distancer.

Min flaskehals på de (for mig) lange trailløb har dog deraf som forventet været udholdenheden – særligt i benene. Altså simpelthen benmusklernes evne til at kunne blive ved med at løbe ordentligt. Som et led i min udvikling som trailløber valgte jeg derfor d. 7. januar at løbe mit første trail ultraløb – Vouga Trail Ultra, som bød på 55 km i Portugal med ca. 2500 højdemeter undervejs. Med andre ord et kuperet ultra trailløb.

Forberedelsen til Vouga Trail Ultra

Forberedelserne op til gik i høj grad på at forsøge at få så meget mængde ind, som jeg følte, jeg kunne gavne af, og derudover specifikt søge at få nogle flere at de lange ture lagt ind i programmet. De lange ture bestod både at trailture og “friske” landevejsture, og den længste tur var en landevejstur på 30 km med 237 højdemeter og 3:48 min/km i snit (zone 2). Herudover løb jeg en smule intervaller, men ellers bestod træningen i høj grad af aerob træning i zone 1 og 2.

I december fik jeg (inden nedtrapning) 4 uger med gennemsnitligt 120 km og 2150 højdemeter per uge – det var det, jeg kunne nå, og det føltes også som et fornuftigt niveau 🙂

Nedtrapningen – den sidste forberedelse

Af ren og skær frygt for at skulle løbe 55 km, valgte jeg at have 2 ugers nedtrapning. Første nedtrapningsuge gik jeg ned på 103 km, dog stadig med ca. 2150 højdemeter og intervaltræning (primært i zone 3). Jeg havde også kun et enkelt dobbelpas i løbet af ugen.

I selve konkurrenceugen stod den bare på joggeture samt en hviledag fredag (dagen før løbet) på grund af rejsen.

Vouga Trail Ultra – sådan gik løbet

Januar i Portugal er væsentligt varmere end i Danmark, men jeg vil ikke sige, at vi ligefrem var heldige med vejrudsigten. Vejret bød på kraftig vind, 8-10mm regn per time og 10-12 grader. I perioder også med en tyk dis/tåge.

Det var dog altså trods alt tocifrede varmegrader, og derfor valgte jeg til trods for regn og blæst at løbe i shorts og t-shirts. Jeg løb i tøj fra Lipati, som har flere nyttige funktioner. T-shirten er utrolig tynd og let, og bliver derfor ikke tung og kold, når den bliver våd, og de korte tights har gode sidelommer, hvor jeg kunne have det meste af det obligatoriske udstyr. Min grejliste var følgende:

• Garmin Forerunner 955
• Lipati AL Tee t-shirts
• Lipati Nimbo PM korte tights
• Salomon Pulse Belt
• Obligatorisk sikkerhedsudstyr:
  • I tightsne: Pandelampe, emergency blanket & telefon
  • Energidrik i softflasks (Maurten Drink Mix 320)
  • Odlo Dual Dry Waterproof regnjakke (i bæltet)

Startskuddet gik, og allerede efter få hundrede meter lå jeg i front med en hurtig løber fra Portugal. Ruten startede opad, og jeg havde fokus på at passe på mig selv og holde igen.

Efter 1,5 km gik det nedad, og vi skulle ned og løbe langs en flod i en tyk skov. Med det kraftige regnvejr var det hele fuldstændig mudret til. Jeg fortsatte med at koncentrere mig om at løbe let, men til trods løb jeg fra den portugisiske løber. Da jeg nåede til første tidtagningspunkt omkring 8 km var jeg over 2 minutter foran ham, og selvom jeg havde masser af overskud, valgte jeg at skrue yderligere ned for intensiteten for at være på den sikre side.

Jeg løb altså helt alene i front med masser af overskud, men til trods for dette lykkes det mig efter ca. 12 km at havne på en forkert rute – morgendagens 35 km rute var markeret med samme type flag, og det fortsatte opad, så jeg anede først uråd da jeg mødte væsentligt mere nedløb end jeg burde i forhold til min rute. Der var her ikke andet for en at vende om og løbe tilbage til ruten, og da jeg mødte ruten igen havde jeg da indkasseret 9 km og 500 højdemeter ekstra – ikke lige det, jeg havde planlagt på en dag, hvor jeg i forvejen skulle løbe længere end jeg nogensinde før har prøvet 🙂

Førstepladsen var naturligvis også tabt, og jeg måtte lige bruge lidt tid på at finde mig til rette igen rent mentalt, efter skuffelsen. Jeg mindede mig selv om, at planen for at tage til Portugal ikke var at vinde løbet (selvom det ville have været fedt), men i stedet at udvide mit erfaringsgrundlag på længere distancer – og det var jo stadig muligt at udleve, så der var ikke rigtig andet for end at finde ind i rytmen igen og løbe mit eget løb.

Omvejen kostede lidt for meget i forhold til min væske- og kulhydratstrategi (oprindeligt ca. 0,5 L Maurten 320 pr time), og jeg kunne mærke, at jeg var lidt bagefter på denne front. Derfor turde jeg ikke andet end at passe lidt på med intensiteten; hellere løbe lidt langsommere og komme ordentligt igennem!

Jeg overhalede rigtig mange løbere undervejs, uden at have noget som helst overblik over, hvor jeg var placeret i feltet – derfor fortsatte resten af løbet 100% i egen rytme. Regnen fortsatte hele løbet, og vi skulle flere steder ned omkring floden igen – hver gang mødte vi også svært mudrede forhold, og flere steder måtte vi ganske enkelt glide nedad stierne.

Til min egen overraskelse, så fungerede benene faktisk helt fint hele vejen, og jeg var sådan set i ganske OK forfatning, da jeg efter 6 timer og 19 minutter krydser målstregen. Herefter kan jeg se, at jeg ender med at have løbet 64 km med knap 3000 højdemeter. Til trods for dette ender jeg overraskende nok som nummer 4 i løbets endelige resultat.

Jeg vender hjem med en ordentlig én på opleveren – både fysisk og mentalt. Tilfreds med at kunne koncentrere mig om at gennemføre opgaven, i stedet for at give op på grund af min detour. Nu ser jeg frem til næste trailløb, hvor jeg har planer om at holde mig på ruten hele vejen! 🙂