Skonyt: Asics Gel-Kayano 31

Asics er landet med deres nyeste model i Kayano-serien: Asics Gel-Kayano 31.

Det er formentlig en af de mest populære løbesko under “stabilitetsløbesko”-kategorien, og har du været glad for de tidligere udgaver, så vil denne model nok heller ikke skuffe dig!

Ser jeg på Asics Gel-Nimbus 30, så er der mange ligheder. Skoen føles umiddelbart ligesom 30’eren, omend overdelen skulle være justeret for at give en bedre pasform.

Overdelen er blød og luftig, men også med masser af polstring – altså masser af komfort, lige som vi kender den.

Hælkappen er ligeledes godt polstret, og krammer sig ligesom rundt om hælen i vanlig Asics-stil.

Der er sket meget med “pronationssko” siden de første modeller. I begyndelsen så man typisk et hårdere materiale på indersiden af skoen, som på denne måde modarbejdede pronationsbevægelsen i anklen.

I nyere tid kaldes Kayano ikke længere en pronationssko, men i stedet en “stabilitetssko”.

I de nyere Kayano-sko finder du på indersiden et “4d-guidance system”. Asics skriver selv følgende:

“4D-GUIDANCE SYSTEM-funktion: Bidrager til at skabe adaptiv stabilitet for et mere balanceret skridt”

Det er altså lidt mere “fluffy”, men Asics bruger samtidig stadig pronation i forbindelse med anbefaling af skovalg. Kayano 31 er ifølge Asics designet til “neutral / overpronation”.

Udover ændringen til en lidt mere blød styring af pronationen, så er det med denne konstruktion og nutidens mellemsålsteknologi desuden muligt at reducere vægten yderligere.

Skal man have særlige sko, hvis man pronerer?

Nej, det behøver du ikke – faktisk er der evidens for, at neutralsko bør være den generelle anbefaling.

Er det så en dårlig idé at løbe i en Asics Kayano? Nej, ikke nødvendigvis. For det første er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad din krop i forvejen er vant til. Har du altid løbet i Kayano, så vil det være en markant ændring, hvis du eksempelvis pludselig valgte at løbe i en minimalistisk neutralsko i stedet. 

Er du glad for Kayano-serien, så er der her en ny udgave, som stadig tilbyder super komfortabel overdel, høj holdbarhed og den efterhånden velkendte Asics mellemsål.

Race report: Vouga Trail Ultra 2025

Målfoto taget af Tiago FerreiraUltra trail - kan man føle sig FOR klar? Kroppen føltes super klar - næsten for klar? Det sitrede i hele kroppen for...

Trimalleolær fraktur: Fjernelse af plade og skruer

Det er nu 14 måneder siden, at jeg brækkede anklen til VM i trail. Her fik jeg indopereret en plade på ydersiden samt i alt 14 skruer - 2 på...

Skotest: Asics Metafuji trail

Asics Metafuji trail - en spændende sko, som er målrettet performance - men som samtidig sagtens kan bringe dig komfortabelt gennem et ultra...
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop