Skotest: Asics Fujispeed 3

Asics Fujispeed 3 – en spændende sko, som er målrettet performance – men som samtidig sagtens kan bringe dig komfortabelt gennem et ultra trailløb. Læs Max’ anmeldelse af skoen her.

Asics Fujispeed 3: Første indtryk

Jeg har løbet en del i Asics Fujispeed 2, og kan genkende det meste i Asics Fujispeed 3. Overdelen er tynd, luftig og let, snøren er let at tilpasse pga. dens takkede form, og under foden finder man gavmilde mængder af mellemsål samt en carbonplade.

Skoen er let at snøre til, og lukker godt rundt ved anklen.

 

Asics Fujispeed 3: Ydersål og mellemsål

Ligesom i Asics Fujispeed 2, har Asics Fujispeed 3 den efterhånden gennemprøvede “Asicsgrip”-ydersål. Jeg synes, gummiblandingen fungerer godt og griber ganske fint fat på diverse overflader. Selve mønsteret er til den blødere side, og jeg kan derfor forestille mig, at skoen kan være en smule glat på klippeflader og lignende, men i dansk terræn har den fungeret rigtig godt. Skoen er ligeledes heller ikke en decideret muddersko, men har alligevel nok greb til, at det fungerer fint.

Mellemsålen har en stack height på 24 mm / 19 mm ved hhv. hæl og forfod, og således 5 mm drop. Materialet er Asics’ “FF Blast Turbo Plus”, og der er derudover en carbonplade i fuld længde lagt ind. Umiddelbart føles det som om, at carbonpladen ligger i toppen af skoen, lige under indlægssålen.

Asics’ FF Blast Turbo Plus er ikke en decideret blød skum. Den er meget responsiv/fjedrende, men der skal alligevel en vis belastning på, før man får trykket mellemsålen ned – ved langsommere tempi kan skoen godt føles lidt stiv og “klaskende”, men på hurtige stræk, nedløb og lignende er mellemsålen rigtig sjov, og det føles som om, den hjælper en godt fremad.

Asics Fujispeed 3: Den endelige dom

Asics Fujispeed 2 var en af mine all-time favorit trailsko. Asics Fujispeed 3 minder meget om 2’eren, og derfor får denne nye model naturligvis også mange stjerner i min bog. Den har masser af komfort, ret godt greb og vejer ikke særlig meget. Kort og godt, er skoen et rigtig godt bud på en konkurrencesko!

Skal du ud på en “Skyrunning”-rute eller lignende teknisk klippeløb, så ville jeg personligt finde en mere fast sko med lavere drop og mere “takkede” knopper, men til dansk trail, eller trail- og bjergløb i varieret terræn, klarer skoen sig super godt!

Leder  du efter nye løbesko?

Max har gennem grundig testning udvalgt en række løbesko, som du kan købe på webshoppen hos RunMax

Find og køb løbesko her: Løbesko hos RunMax

 

Trimalleolær fraktur: Fjernelse af plade og skruer

Det er nu 14 måneder siden, at jeg brækkede anklen til VM i trail. Her fik jeg indopereret en plade på ydersiden samt i alt 14 skruer - 2 på...

Team RunMax – Sådan kommer du igang

Har du meldt dig ind i Team RunMax+ eller premium, så kan du her i artiklen læse, hvordan du kommer igang. Trin 1: Download Final Surge app Final...

Laktattest eller iltoptagelsestest – hvad er bedst?

Overvejer du, om du skal have lavet en laktattest eller en iltoptagelsestest? Jeg (Max) gennemgår her i artiklen de væsentligste forskelle på de to...
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop