Trimalleolær fraktur: Dag 5-13

Til VM i trail 2023 brækkede Max anklen – her deler Max ud af sine tanker og oplevelser i forløbet – helt fra ulykken og undervejs i genoptræningsforløbet.

Du kan finde alle indlæg om emnet her:

Alle indlæg om brækket ankel

Dag 5

Dag 5 havde et spændende højdepunkt: Første besøg på dansk hospital. Gennem en online-konsultation med lægen havde jeg fået en henvisning til ortopædkirurgisk afdeling på Horsens sygehus.

Jeg havde selv særligt ét punkt på dagsordenen: Gipsen passede ikke længere til mit ben, fordi hævelsen havde fortaget sig så meget.

Der er ikke så meget at sige om besøget, udover at det var enormt behageligt og professionelt. Der var god tid til alle spørgsmål, og jeg følte mig meget tryg i processen.

Gipsen, jeg havde fået på i Østrig, var den traditionelle slags, som er meget tung – ikke lige det, man har brug for, når man skal slæbe rundt på foden i hævet tilstand. I og med, at den slet ikke passede længere, gav den også tryk på nogle uhensigtsmæssige områder, og derfor fik jeg ny gips på.

Da den gamle gips kom af, kunne jeg se at der er meget lidt hævelse tilbage, så jeg må have gjort det godt nok med at få hævet foden op.

Gipsen, jeg fik på, kan slet ikke sammenlignes med den gamle. Den nye gips var “X-Lite” – et slags plastikmateriale, som er udformet som et tykt net. Det hærder op og bliver helt fast, men er vildt meget lettere end almindelig gips.

Udoverblev det kun lagt under foden og op langs siderne på begge ben. Hertil blev der indlagt skumpuder bestemte steder for at give en bedre komfort, og hele benet kom desuden i den velkendte stofsok. Ud over X-Lite kom først en bandage, for at holde styr på X-Lite’n, og herudover en slags elastisk net-sok.

Det er i skrivende stund varm sommer (25-28 grader), og den mere luftige konstruktion af den nye gips/forbinding er væsentligt bedre, selvom jeg selvfølgelig stadig glæder mig til at slippe for udstyret.

Jeg fik ikke noget smertestillende med hjem, da jeg ikke føler, jeg har haft brug for det de seneste par dage, og jeg fik også at vide, at jeg ikke behøvede at tage mere blodfortyndende medicin, som jeg fik ordineret nede i Østrig. Det “dunker” meget i ankel og fod, når jeg rejser mig efter at have ligget ned, men udover det har jeg ikke nogle smerter.

Dag 6

I takt med, at sår og knogler heler mere og mere, bliver det mere overkommeligt at komme lidt rundt – stadig dog helt uden at støtte på foden.

Jeg begynder på forskellige styrkeøvelser i meget mild grad – gør det ondt, så er det for meget, og derudover så skal jeg helst ikke svede for meget, fordi fugt under gipsen ikke er særlig smart i forhold til infektionsrisici.

I praksis har jeg derfor taget det meget ad hoc, og lavet alt mellem 5-10 gentagelser af forskellige løft med benet, når det har føltes rigtigt. Det kunne eksempelvis være liggende 1-bens leg raises i sofaen, eller meget langsomme og forsigtige stående kickbacks, når jeg er oppe på krykker.

Jeg har også forsøgt at holde ballemuskulatur og indadfører lidt i gang – dels ved at lave benløft i forskellige retninger, dels ved at lægge vægten på højre knæ på en stol, og herefter lave forskellige hoftebevægelser.

Jeg er smertefri, når jeg ligger ned, men smerterne i oprejst position blev værre – som om at det bare er for meget blod, der render ned i benet, og at det udvider/presser indefra.

Dag 7

Endnu en god nats søvn helt uden smerter – til gengæld var det meget smertefuldt at komme op at stå; ligesom dagen før, bare værre. Jeg skulle humpe mig fra soveværelse og ind til stuen, og udover at selve turen gjorde ondt på den dunkende måde, så gik der også 5-10 minutter efter jeg havde lagt mig ned, før smerterne var væk igen. Måske har jeg været “for god” til at have benet opad?

Jeg prøver i dag at variere min fodposition lidt mere, så jeg også har benet nedad af og til – jeg tænker dog stadig, at hævelsen er min største fjende, og venepumperne får jo ikke lov at arbejde, når foden er fikseret, så mon ikke det meste stadig helst skal foregå med bent opad?

Nu er der desuden kun 7 dage til, at jeg skal have stingene ud, og jeg kan få benet ud af gipsen. Det glæder jeg mig rigtig meget til – det er forfærdelig varmt at have gipsen på, og jeg håber desuden, at jeg kan og må mobilisere anklen mere, når jeg får gipsen af – måske også komme igang med noget konditionstræning? Det vil helt sikkert fremskynde mange elementer af restitutionsprocessen.

Hvad angår styrketræning, så har jeg i dag ikke lavet noget til benene pga. smerterne. Jeg fik dog trænet en lille smule overkrop med lidt pres og træk øvelser.

Dag 8

Det gør stadig ondt, når blodet render til foden – altså når jeg sænker foden og særligt, når jeg står op. Det er dog ikke helt så slemt som i går, så jeg krydser fingre for, at dag 6 og 7 var de værste, hvad dette angår.

Jeg har jo stadig hele underbenet i gips, så hvad angår træning, er det stadig begrænset, men har i dag lavet:

– Krydsløft på knæene (kunne lave dem i sofaen med fødderne ud over chaiselong’en)

– Sit-ups

– Stivbenet leg-raises (liggende)

– Hamstring curls (stående på krykker)

– Forsigtige kick-backs

– Tå-vip med en meget let elastik

Det hele er med meget let intensitet, da jeg pga. gipsen stadig ikke bør svede unødigt. Jeg glæder mig virkelig, til jeg gerne må svede – så kan jeg få væsentlig mere intensitet på. Men lige nu er jeg glad for, at hævelsessmerterne ikke er så slemme som i går, og fokuserer på det positive i, at jeg får lavet nogle øvelser, fremfor ingenting.

Dag 9

Endnu en milepæl i dag – jeg havde en løbetest i bookingkalenderen, og jeg med grønt lys fra lægerne på ortopædkirurgisk, kunne jeg have min første (korte) arbejdsdag i dag – så fedt at lave lidt, udover bare at sidde og ligge i sofaen.

Smerterne siddende og oprejst er i dag igen lidt mindre end dagen før. Det går den rigtige vej, og jeg har tiltro til, at kroppen får styr på det, og at jeg kan komme stærkt tilbage.

Under selve testen kunne jeg sidde ned med foden hævet lidt – ikke over hjerteniveau, men næsten til vandret. Det fungerede fint, og uden smerter.

Herudover står der ikke andet på programmet end mere heling og positive tanker.

Dag 10-13

Smerterne i oprejst tilstand er næsten væk – i den forstand at det bare “dunker” nu, men ikke gør decideret ondt.

Siden dag 10 har jeg haft styrketræning lagt ind i dagsprogrammet som en struktureret aktivitet. Intensiteten er stadig let – dels pga. at jeg jo stadig har benet i gips, og dels fordi det at jeg har benet i gips stadig betyder, at jeg skal forsøge at undgå at svede.

Øvelserne er stadig lidt på må og få ud fra, hvad der føles godt på dagen.

Dag 10 lavede jeg (15 minutter):

– 3 x 6 dragon flags

– 3 x 10 reverse straight leg raise

– 3 x 10 DB brystpres

– 3 x 10 DB row

Dag 11 (15 minutter):

– 3 x 20 krydsløft på knæ (oppe på en bænk, så fødderne er fri fra gulvet)

– 3 x 10 kickbacks på bænk

– 3 x 10 reverse straight leg raise

– 3 x 10 pushups

Dag 12 (20 minutter):

– 5 x ~45sek rundt i gårhaven på krykker med 20 sekunders pause med benet opad

– 3 x 10 DB brystpres

– 3 x 10 DB row

– Måtte stoppe herefter pga. kropstemperatur (bør stadig undgå at svede)

Dag 13 (30 minutter):

– 12 minutters gang på krykker

– 3 x 12 Prone leg lifts

– 3 x 12 push ups på knæ på bænk

– 3 x 6 dragon flags

– 3 x 10 lying OH pullovers 

– Første dag med 1000 skridt på Garmin uret siden operationen!

Skonyt: Asics Gel-Kayano 31

Asics er landet med deres nyeste model i Kayano-serien: Asics Gel-Kayano 31. Det er formentlig en af de mest populære løbesko under...

Test: Asics Metaspeed Sky Paris

Jeg modtog for en måneds tid siden en pakke fra Asics - nemlig deres nyeste supersko, Asics Metaspeed Sky Paris. Efter en god omgang testning er det...

Test: De bedste høretelefoner til løb

Leder du efter de bedste høretelefoner til løb? Jeg har løbet tusindvis af km med forskellige høretelefoner - med blandet fornøjelse. Her deler jeg...
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop